21 February, 2010

Discount er farligt

Salget af champagne endte en hel del bedre end først frygtet i 2009. Det franske hjemmemarked holdt stort set sit salg. Blandt andet på grund af juletidens champagne til under 10 euro i franske supermarkeder .

Men discount er en meget farlig vej at gå som svar på krisen, siger Steve Charters til Decanter.com. Han blev regionens første professor i champagne ved Reims Management School for nogle år siden.

Et frygtet salgsscenarie på 275 millioner flasker endte i stedet med 295 millioner solgte flasker i 2009. Blandt andet altså billige esupermarkedschampagner.

Ifølge professoren er problemet at få priserne op igen.

Supermarkedernes 10 euros-flasker er selvfølgelig ikke de kendte champagnemærker. Dem har man til gengæld kunnet købe billigt i engelske supermarkeder op til jul, og det salg gik strålende.

No comments: