Knopperne er væk

 

Et ungt Meunier-skud i Loisy-en-Brie, 11. maj.

Afknopningen er slut i vores vingårde.

Det er en anelse spændende. Alain mener - selvfølgelig - at vi har gjort det på det bedst mulige tidspunkt. Hans fætter, der står for familiens øvrige hektar, mener, det er for tidligt. Endda selvom vi har Meunier, der typisk er sene, og fætteren primært driver Chardonnay, der normalt er tidligst på den.

Hvis ébourgeonnagen bliver udført for tidligt er risikoen, at der skal fjernes knopper endnu en gang, når sent udviklede knopper er synlige. Gør man det for sent, skifter arbejdet navn til épamprage og tager længere tid.

Vinarbejderne i Verzy er i øvrigt også i gang med at pille overflødige knopper af, og det har været en varm affære de seneste par uger med 25 grader ved middagstid. Ikke mindst de mest skrånende af vingårdene er mildt sagt bagende varme, siger en af vores naboer, der også begynder at være godt brun.

 

De nyudsprungne vingårde er et skønt synt.

Verzys vinstokke i fuldt firspring

 

Chardonnay i en af vingårdene nedenfor Verzy.

Sommervejret er omsider landet, og det bekommer vinen vel.

Jeg gik tur i går for at tælle knopper og blade. Det er to uger siden, det allerførste blad på den allerførste knop var på nippet til at folde sig ud. I går havde vinstokke i samme område alle knopper fremme. Den tidligst udfoldede knop havde allerede fire blade.

Konstaterede i øvrigt også, at vinfolkene her er yderst præcise. Jeg tjekkede flere planter i forskellige vingårde - man er vel emsig - og fandt ikke en eneste, der overtrådte reglementet, hvad knoppers korrekte antal angår. Enkelte overflødige knopper har skudt ved foden og på det mere end etårige træ, men de har formentlig været umulige at se i vinter.

 

De spæde blade er på vej ud i lyset.

Hver af knopperne udvikler nu en grøn stængel med det hele: Blade, kommende blomsterstande og siden druer, slyngtråde. Disse stængler bliver siden til rigtige grene, og de fleste af dem forsvinder til næste vinter, i næste beskæring. Lige nu er alt så grønt og skønt, og hvis dette vejr fortsætter, som det ser ud til, vil vi kunne følge vinen vokse næsten fra dag til dag.

Afknopning udskudt

Afknopningen er alligevel udskudt nogle dage. Alain var forbi vores parceller i gårg ved frokosttid, og vinstokkene er ikke nær så tidligt udviklet, som dem vi ser dagligt her i Montagne de Reims.

Forskellen er nogle. Der er som regel forskel, op til 10 dage mellem den tidligst udviklede Chardonnay og den seneste, Meunier.

Nemt at overse
Problemet med at stryge de overflødige knopper af for tidligt er at overse noget, som i stedet vil skulle fjernes på et senere tidspunkt.

Alligevel meget pudsigt, at der er så forholdsvis stor forskel. Her i Verzy vender vingårdene nordøstligt, vores egne ved Loisy-en-Brie er sydøstligt orienteret, så egentlig skulle man tro, at de var godt eksponeret for at være tidligt på den.

Forskellen kan ligge i, at vores vingårde har den enorme Champagne Crayeuse for fødderne. Et sletteland af store, flade marker, hvor skrænten med vores vingårde udgør det første højdedrag i løbet af virkeligt mange kilometer.

Verzys vingårde vender mod Vesle-dalen, der på den anden side af vandløbet Vesle er begrænset af et andet højdedrag. Det kan meget betyde et lidt mildere klima. Og så giver det selvfølgelig også et par dage, at der primært vokser Pinot Noir i Montagne de Reims. De er typisk nogle dage tidligere ude end Meunier.

To flasker af Shahens champagne

To flasker af shahens champagne er netop blevet solgt på en auktion i New York.

Det drejer sig om Dom Pérignon rosé champagne årgang 1959, der ifølge husets mesterblander, Richard Geoffroy, er en "sjælden" og "mytisk" årgang.

Champagnen er kendt som shahens, fordi Irans daværende enevældige hersker i 1971, da årgangen blev sendt i handlen, købte alle 306 flasker for at fejre 2500 året for grundlæggelsen af Persien. Han må jo have forregnet sig, hvad folks tørst angik.

Nu har den legendariske Dom forunderligt nok overlevet både shah-institutionen og det daværende sekulære Iran.

Prisen nåede op i 54.300 euros. Det fremgår ikke om det er per styk.

Væk skal de unyttige knopper

I morgen begynder arbejdet med at fjerne overflødige knopper på vores Meunier-vinstokke. Alain vurderer, at risikoen for forårsfrost er så slut, at det er vigtigt at komme i gang med næste arbejdsopgave, inden vingården vokser for vildt.

Ébourgeonnage - eller afknopning - er den første del af den såkaldte grønne beskæring.

Vi begrænser plantens vækst, mens den vokser, modsat den egentlige beskæring om vinteren, hvor planten er i dvale. Når vi ikke at fjerne knopper i tide, vokser de ud til stængler, og det går stærkt. Sidste år med den uhyrlige vækst nåede vi aldrig knopperne. I stedet måtte vi fjerne stængler, som stadig er nemme at fjerne. Det tager bare længere tid.

Væk fra ekstra knopper
Arbejdsopgaven er udliciteret til en ung mand fra Vertus. Den samme, som hjalp os med at beskære og binde op i vinter. De kommende dage skal han fjerne alle de knopper, der ikke tilhører de reglementerede.

På den øvre parcels cordon-beskårede vinstokke drejer det sig om syv plus to knopper per courson. Altså de korte sporer, der sidder på ryggen af den vandrette stamme med 10-15 centimeters mellemrum.

På den nedre parcels Vallée de la Marne-beskårede planter er i alt 18 knopper per plante det autoriserede antal.

Resten knipser han af for at undgå, at de udvikler unyttige stængler, der alligevel kun vil sætte ingen eller meget få og små drueklaser. På den måde styrer vi temmelig benhårdt vinstokkens forbrug af energi.

Forårsfrost i Champagne

Frost har ramt en formentlig mindre del af vingårdene i Champagne i april. Vi må vente på drueklaserne for at afgøre, hvor galt det er gået.

I Vallée de l'Ardre og Riceys i Aube viste de lokale termometre mellem -0,5 og -5,1 grader den 7. og den 8. april. Den 16. og den 17. april blev der også målt ned til 5,8 minusgrader.

Næppe store skader
CIVC's tekniske chef, Dominique Montcomble, vurderer overfor avisen l'Union, der også har rapporteret gradtallene, at vinstokkene heldigvis ikke har været mere udviklede, end at langt de fleste ikke har fået skader. Chardonnay, der oftest er tidligst udviklet, har mere været i risikozonen, end rødvinssorterne Meunier og Pinot Noir.

Dominique Montcomble vurderer, at højst fem procent af vingårdene er berørte, og at højst en femtedel af planterne i disse vingårde kan have taget skade.

Den del af vinknoppen, der rykker ud, når den primære del glipper - f.eks. p.g.a. frost - kan stadig nå at kompensere for frosten, og derfor er det for tidligt at sige noget endeligt om et eventuelt tab.

Grøn beskæring
Selv har vi ikke besøgt vores Meunier-stokke i et stykke tid. Men da de gerne er forholdsvis sene, regner vi ikke med, at der er sket nogen skader.

Nu hvor vi er inde i maj og stærkt på vej frem mod skæringsdatoen, hvorefter vi ikke længere venter frost, går overvejelserne i retning af ébourgeonnage - afknopning - som er en del af den såkaldte grønne beskæring, som vi oftest tager os af i midten af maj.

Forårsfrost er i øvrigt så langt fra alene et problem i Champagne. Også vingårde i Loire og Bordeaux er ramt af frosten, men også her er det stadig for tidligt at gøre skaderne endeligt op.

Heliport Mumm

Hver onsdag kører jeg igennem Grand Cru-landsbyerne Verzy, Verzenay og Mailly-Champagne. Mange onsdage minder mig om Champagnes særlige dynamik, der udgår fra mikset mellem ekstrem eksklusivitet og den lige så ekstreme landlighed, der udgør det meste af resten. I hvert fald på overfladen.

Skoleugens midterste dag er den ugentlige halve eller hele fridag, som franske børn har til at gennemføre sportslige, kulturelle eller andre aktiviteter, der ikke står på skoleskemaet. Min 4-årige søn får musikundervisning i Reims, hvilket hver onsdag morgen bringer os gennem vingårdene i denne del af højdedraget Montagne de Reims.

Vi passerer adskillige highllights på vejen: Først Veuve Clicquots nydelige villa - i den store ende - på landet. Det vil sige i udkanten af Verzy, hvor vi bor. Halvanden kilometer senere når vi fyrtårnet i Verzenay. Oprindeligt bygget som traktørsted i Belle Epoque-tiden. Nu rummer det et vinmuseum, og der er en dejlig udsigt ned over Vesle-dalen. Det er der også fra Mumms vindmølle, der optræder på den anden side af Verzenay på skræntens næste fremspring.

I dag landede der til lejligheden et par helikoptere med huset Mumms logo. Vindmøllen, der blandt andet har tjent som udsigtspunkt under 1. Verdenskrig, er for længst sendt på pension, og har i dag sammen med møllerhuset status som Mumms prestige lokalitet. Jeg formoder, at der var efterfølgende frokost. Vi passerede i hvert fald klokken 12, og franskmænd tager normalt deres maver alvorligt og befinder sig på den tid i nærheden af det bord, hvor de har tænkt sig at indtage deres déjeuner. Fair nok.

Det morer mig at spore disse tegn på den luksus, der her optræder visse steder i forbindelse med visse mennesker. Helikoptere overflyver os jævnligt, og kun de færreste af dem er på vingerne for at sprøjte vinen. Det hænger ikke specielt godt sammen med de begyndende hensyn til miljø, der er ret nye toner her. Og man kan altså også godt se vin fra parkeringspladsen ved møllen. Endda tæt på.

For sønnen var det til gengæld et af dagens højdepunkter at se helikopterne lande.

Spæde blade

For en uge siden så jeg, hvordan vinstokkens første knopper var på nippet til at bryde ud i årets første blade.

Nu er det sket.

Débourrement er godt i gang, og vinstokkene på skråningerne i Montagne de Reims er i gang med den del af årets arbejde, der vedrører blade.

Plantens grønne fabrik, der først lige skal etableres, før den kan overtage madgivningsarbejdet fra plantesaften.

Vi har ikke besøgt parcellerne i Loisy-en-Brie et par uger. Formoder at bladene også må være i fuldt firspring på de sydøstvendte skråninger, når de nu er i så fart her i Verzy, hvor de fleste parceller vender mod nord.

Knopperne rører på sig

De allerførste af knopperne i vores to parceller er så småt begyndt at røre på sig.

Knoppen begynder at svulme, hvilket skyder de brune skæl, der beskytter den mod frost i løbet af vinteren, til side. Og så sidder årets potentiale rimelig ubeskyttet og bart på de brune grene.

Først et stykke ind i maj regner man normalt risikoen for nattefrost for slut. Sørme længe at bide negle.

Vi mangler i øvrigt stadig at binde 500 meter vinstokke op. Familien har ligget helt underdrejet af influenza. Vi er ikke de eneste, men det er ret tydeligt, at det er sidste heat af opbindingen, der er i gang i disse dage.

Forårets frost er farlig

Årets farligste tid nærmer sig. Den sene frost.

Foråret har allerede været her et stykke tid. Vinstokkene er i fuld aktivitet, og det betyder, at knopperne vil begynde at svulme i løbet af nogle uger. Afhængigt af parcellens placering. Der er trods alt et stykke vej mellem departementerne Aube og Aisne, der begger er en del af Champagne Viticole.

I Loire slog den farlige forårsfrost til natten mellem søndag og mandag. Der går et par dage fra vinknoppen åbner sig for det første blad til det er hærdet nok til at modstå frost. Hvis det fryser undervejs fra knopperne begynder at svulme til det første blad har et døgns tid eller to på bagen, kan det ødelægge knoppen. Altså ingen druer herfra. Og det skete altså i Muscadet-området i Loire forleden. På hver anden af 180 parceller skønnes mellem 80 og 90 procent af de primære knopper svedet af frost. En ny generation knop vil udvikle sig, men det er umuligt at vide i hvilken grad den vil kunne kompensere for det ødelagte.

Champagne ligger noget nordligere end Loire, og vinstokkene er mindre udviklede, men det er klart, at risikoen er den samme her, når først knopperne begynder at røre på sig. Seneste frostkatastrofe i Champagne fandt sted i 2003, hvor 40 procent af områdets vinstokke frøs ihjel på en enkelt nat.

Langs Côte des Blancs fladeste og derfor mest frostudsatte parceller er varmelamper kommet op for nogle uger siden. Cirka to-tre procent af parcellerne i Champagne er beskyttet mod forårsfrost af forskellige systemer. Vores vinstokke må som langt de fleste i Champagne klare sig med en bøn til Vorherre.

Nye klokker til unge vin

 

 

Nye klokker skal beskytte de to år gamle vinstokke mod blandt andet kaniner og dårligt vejr.

Vi kæmper stadig med at binde grene op. Regnvejr afløser influenza, der afløser regnvejr.

Sidste weekend rakte kræfterne kun lige til en køretur til Vertus for at købe flere plasticklokker til at sætte uden om de 400 små vinstokke, vi plantede for snart to år siden. De er stadig ikke i produktion.

Filosofien er at lade planterne vokse sig stærke, før de skal yde. Ligesom alle andre små. Først efter den tredje beskæring må vi lade dem vokse op i fuld størrelse, med maksimalt antal knopper: 18 styks, fordi vi på den nederste mark beskærer efter Vallée de la Marne-systemet, der består af en kort spore med tre knopper, en ung og lang med ni knopper og en forlængelse af den ældste gren med seks knopper. Til næste års vinhøst skulle de være klar til at give druer.

De oprindelige klokker, som vi anbragte for to år siden, har stort set bevist deres nedbrydelighed. Der er ikke længere mange rester tilbage af dem.

Meunier-planterne trives i øvrigt fint. Guderne skal vide, de må få vand nok.

 

 

Clement hjælper Alain med transporten af klokkerne. Han synes normalt, det er hyggeligt at være med i vinen, hvis der er opgaver han rent faktsik kan bidrage med.

Sig det med rosa

 

Muligvis sommerhuskitch... men sådan set første gang, undertegnede smagte lyserød champagne, og jubelen ville næsten ingen ende tage.

Den lyserøde champagne er så populær at selv ikke konservative vinbønder kan ignorere dens succes. I snit har den populære drik haft en fremgang på 12 procent af det totale salg, hvilket gør rosa til den næstmest solgte champagne.

Hos en bekendt i Bergères-les-Vertus bærer hver fjerde solgte flaske i dag enten den diskret laksefarvede eller en mere dybrosa robe.

Men traditionnelt har den lyserøde ikke været alt for god tone, og jeg husker stadig den første kasse lyserød, Alain medbragte på sommerferie i Danmark. Lad mig sige det sådan: Det var ikke lige hans stil. Men jeg havde insisteret på at få den, og pigerne syntes virkelig godt om sagerne. Siden har han - og mange andre - måttet overgive sig. Salgstallene taler for sig selv med 23 millioner flasker pink sidste år mod 14,6 millioner flasker i 2004. Ikke en fordobling, men det nærmer sig. På bare tre år.

Farven kan forlede. Lad mig derfor lige slå fast, at lyserød brut er nøjagtig lige så knastør som alle andre brut'er. Dette er alt andet end en sød bolschevin. Tværtimod har lyserød champagne ofte noget mere krop og kraft end den klare kollega. Hvorfor ikke prøve selv? For eksempel til sushi eller med ske?

Den klassiske er Billecart-Salmons, der stammer tilbage fra det 19. århundrede. Laurent Perrier genintroducerede pink sidst i 1960'erne, og i dag har alle med den mindste mulighed et bud på de kinky bobler i sortimentet.

Pædagogisk vin

En have, der præsenterer Champagnes forskellige vintyper og de landskaber, de optræder i, er i sin vorden. Det nye, pædagogiske stop på la "Route Touristique de la Champagne" ligger uden for Épernay.

Det nye landskabsprojekt syner stadig ikke af ret meget. Det er også først fra næste år, man regner med at tage imod turister,

Vinstokken menes bragt til Champagne af romerne, og det er meningen, at man her kan følge den historiske udvikling i den lokale måde at dyrke vinstokkene på, få demonstreret beskæringens betydning med mere.

De pædagogiske vinstokke befinder sig ved landsbyen Chouilly på samme akse som Épernays berømte Avenue de Champagne, hvor blandt andre Moët & Chandon og Perrier-Jouët bor. Hvis man med andre ord befinder sig på Avenuen fortsætter man blot ad samme vej ud af byen og forbi Nicolas Feuillatte, så når man vinhaven.

På vejen mellem landsbyerne Chouilly og Cuis i samme område kan man allerede nu studere såkaldte vignes en foules, hvilket betegner det system, de fleste vinbønder i Champagne brugte før 1. Verdenkrig. I stedet for vore dages spalierer, bandt man dengang planterne op ved hver sin stok.

Silende saft

Vinstokkene er virkelig på nippet. Den forløbne weekend bandt jeg grene op, og når jeg af og til måtte afkorte en gren, kunne jeg se, hvor frit tårerne løber.

Det drypper simpelthen fra friske klippeflader som fra en vandhane, der skulle have set blikkenslageren for flere måneder siden. For ikke at sige, det siler.

Et livsbekræftende syn. Og lidt stressende. Med 650 meter, der stadig kører friløb. Naboerne er stort set færdige med at beskære og binde op, I Côte des Blancs og Montagne de Reims er de fleste parceller beskåret, og vinbønderne binder op livet løs.

Jeg kan endnu ikke se udvikling i knopperne, men det er et spørgsmål om tid nu. Varmelamperne er i løbet af de sidste uger sat op i vingårdene på det flade land langs landevejen gennem Côte des Blancs. De vinstokke, der mere end nogen er i risikozonen, hvis det bliver frost på det forkerte tidspunkt: De par døgn, hvor bladene er helt nye.

Altid et meget spændende tidspunkt: At se knopperne arbejde sig frem mod det første, friske blad. Så skønt et syn.

Det' bare Krug

 

Mor og far har også været med luftballon henover bjerget, jeg tror næppe, de fik Krug i glassene til den efterfølgende ballondåb.

Nyt om den lille ny fra Krug - clos'en fra Ambonnay - den smager godt, siger New York Times vinjournalist, Eric Asimov, i sin klumme Pour. Det gør den vel.

Krug er også i gang med at gennemføre et ballonstunt. De har vistnok selv luftballoner, butler, finere fransk madlavning og champagne med. Kunderne betaler selv. Men der er sg'u stil over arrangementet alligevel, lyder det til. Alle de andre har kun fantasi til at holde dyre fester i New York med pinlige skuespillere eller Paris Hilton.

Luftballon kan anbefales. Det siger mor og far, der har set både vinen og skoven og vinket ned til greven og grevinden i slotsparken i Louvois.

Lille vogn fra oven

Har bundet vinstokke op og fandt nærmest ved et tilfælde ud af, at profferne ruller deres små bænke på hjul op på toppen af bakken, hvorpå de langsomt triller ned ad bakken, mens de binder grene op.

Undertegnede har konsekvent begyndt forneden - gennem flere år - og brugt en masse, unødvendige kræfter på at skubbe mig selv og vognen op. Hold kæft, hvor følte jeg mig dum, da min svigermor som det naturligste i hele verden forklarede, hvorfor man begynder fra oven. Det er langt mindre hårdt for benene end at skubben vognen opad.

I dag startede jeg så i hver række fra oven. Hver gang. Ren svir. Selvom jeg stadig føler mig dum, holdt kræfterne også en anelse længere i den friske luft i dag. Det andet må jeg leve med.

Det er under alle omstændigheder glemt næste gang, hvor det næsten vil være en refleks at begynde på toppen. Stadig 650 meter at øve sig på.

Det lille hus i vandet

 

Når vinterens regnvejr har opfyldt de underjordiske magasiner alt rigeligt, stiger grundvandsstanden, og det lille hus ser pludselig ret truet ud. Vi ser nu aldrig nogen indbyggere vifte med armene fra tagryggen. Dette er en årligt tilbagevendende begivenhed.

 

Vi befinder os ved de flade engområder omkring floden Marne, hvor også de fleste af de ledsagende træer står med fødderne i vand. Landevejen mellem Chouilly og Louvois er af samme grund bygget på en dæmning, hvis konstruktion må være god nok. Jeg har endnu aldrig set den våd.

 

Engene på den anden side af dæmningen må ligge en anelse højere, for de står grønne fremfor våde.

 

Bind en gren

 

Jeg sidder dagen lang

 

på denne her

 

for at binde sådan nogle

 

med denne her.

 

Til sidst klipper jeg trådenderne over.

Klar til næste gren. Læs mere om opbinding.

Bedstemor med bobler i

Champagne er en drik med oversete potentialer. Nu også i tilfælde af influenza.
Symptom: Kuldegys, ondt i hovedet, træthed, stivhed med videre.

Bedstemors trick: Frem med champagnen, opvarm halvanden deciliter i en kasserolle. Tilsæt to sukkerknalder. Overvåg nøje, tag det af ilden, når det syder. Afkøl en smule, drik stadset og gå så i seng.

Forklaringen: Dr. Henry Puget, der har begået en hel bog med bedstemors medicinskab, oplyser til avistillægget Femina, at champagnen plus sukker indgår en union, der forhøjer organismens produktion af antistoffer mod virussen. Desuden indeholder champagne vigtige mineraler som Magnesium (mod musklernes træthed), Selen (modvirker virussens ondartethed) og Svovl (eliminerer giftstoffer). Værket hedder "Mes remèdes de grand-mère" ved Régine Teyssot og altså Henry Puget.

Et voilà, som vi siger i Frankrig. Afsted til køleskabet.

Jeg ved ikke, om man kan forhåndsforberede sit angreb mod vintersyge. Eller om det virker, hvis man dropper sukker og opvarmning. Man kan jo altid prøve. Ellers har champagneenken Lily Bollingers et par andre idéer til, hvornår man kan drikke champagne.

Champagne citater: Lily Bollinger

"Jeg drikker det, når jeg er glad og når jeg er ked af det. Nogen gange drikker jeg det, når jeg er alene. Når jeg har gæster, betragter jeg det som obligatorisk. Jeg nipper til det, når jeg ikke er sulten, og drikker det, når jeg er. Ellers rører jeg det aldrig, med mindre jeg er tørstig."
Lily Bollinger, Champagne Bollinger i Aÿ.

Madames legendariske svar på, hvornår hun selv drikker champagne.