En tingfinders drøm

 

 

 

 

Tiden står i champagnens tegn, og vi har dejlig travlt med at gøre flasker klar til salg.

Alain må have årets tingfinderpris - i bedste Pippi Langstrømpestil - efter at have vendt hjem med dette apparat til en pris af 15 euro. En stor hund.

Dimsen var ellers sendt på pension af sin tidligere ejer. Tilfældigvis nævnte Alain for en bekendt af dens tidligere ejer, at vi manglede noget i den stil, så nu får den lige en tur til. I en snæver vending kan vi bruge den til at anbringe de coiffes - toppe - der fortæller, at vi har betalt afgifter i Frankrig. Dens præstationer er ikke fantastiske - deraf vel pensioneringen - men de fungerer.

Elles må Alain i gang med at finjustere apparatet, før han kan fortsætte og sætte en ny flaske i holderen fulgt af et hiv og et solidt tramp.

 

 

 

Jernarmen her må forvente at holde et par år endnu i vores tjeneste, da vi om muligt i endnu højere grad mangler hjælp til at klistre etiketter på en mindre pladskrævende måde end denne.

Men hvis vi en dag skulle ende i et hus med overflødig gulv- og/eller vægplads, kan jernet måske alligevel få sig en tålelig pensionering på et lille champagnemuseum. Det er så brugt på disse kanter.

Den første beskæring

 

Beskåret Pinot Noir-vinstok i Verzy, den 6. november 2009.

En hel del blade sidder endnu tilbage på vinstokkene. I vores egne parceller er træet endnu ikke tørt. Plantesaften, der trækker ned i foden om vinteren, løber stadig i vinstokkens årer.

Det er med andre ord endnu ikke vinstokkens hviletid.

 

Nogle rækker Pinot Noir-planter, beskåret blandt nedfaldsløv, Verzy.

Alligevel har flere af de skolemødre, jeg taler med om morgenen, iført sig kampdragten. De tunge vinterstøvler og den varme frakke, så de kan holde varmen i flere timer ad gangen i vinen. Det nærmer sig den tid, hvor de små har lange dage i skolen og pasningsordning, fordi deres mødre beskærer vinstokke dagen lang.

En af dem fortæller, at hun begyndte i går.

Ikke mig. Ikke endnu.

 

Sådan ser jeg ud, når jeg beskærer vinstokke på en kold vinterdag.

I vores parceller er vinstokkene endnu ikke vinterklar. Det kan de næppe heller være her i byen, hvor vingårdene vender mod nord.

Da opgaven er langvarig, må den imidlertid fordeles på mange dage, for at det også er muligt at ligge over på de dage, hvor frosten senere på vinteren kan blive for hård.

 

Chenillard'en i brug under vinhøsten 2008.

I Loisy-en-Brie har Alain fået en anden Alain til at forbeskære. Han monterer en form for sav eller saks på chenillard'en - det larvefodsudstyrede køretøj, der også er i aktion under vinhøsten - som effektivt skærer grenenes spidser af. Alt, der stikker over spalierets øverste tråd, får saksen.

Dette stykke af grenen er under alle omstændigheder gået i vinterhi. Plantesaften er på vej ned. Dens cirkulation er blot ikke fuldstændig indstillet i plantens nedre dele endnu.

 

Chardonnay-vinstokkes løv får ikke de brændte farver. Deres blade bliver gule, før de visner og falder af.

Det fortæller os de blade, der endnu sidder tilbage på planterne. De falder med frosten, som begynder på de lavestliggende parceller, og først senere når de mere højtliggende. Men et spørgsmål om tid må det være.

Selv jeg er nu enig med alle andre: Det er virkelig koldt, og mine læderstøvler giver muligvis mere fedtede fingre end basketstøvlerne. Til gengæld holder de tæerne varme, og i år skal de også med ud at beskære. Når altså vi skal i gang om nogle uger.

Svaret er en om ugen

 

Et stensikkert spørgsmål til os i Danmark er følgende:

Hvor tit drikker I champagne?

Svaret er selvfølgelig tit. Men ikke dagligt. Ikke engang hver uge. Til gengæld er der også uger, hvor flere flasker kan snige sig ind. Det ender derfor nok på en ugentlig flaske i snit, hvilket såmænd er luksuriøst nok. Endda selvom man befinder sig i faget.

Al (drue)kødets gang

 

 

Disse nedklippede Chardonnay-druer er godt i gang med at forene sig med det store alt og intet. Smukke i deres naturlige opløsning. Men jeg ville trods alt have foretrukket en metamorfose per flaske.

Samarbejde à la Viteff

Vi deltog i den netop gennemførte messe for mousserende vin i Épernay.

Naturligvis da.

Bestilte samtaler i eksportsektioner, og blev blandt andet temmelig meget klogere på toldbehandling af champagne. En K-O-M-P-L-I-C-E-R-E-T affære, mine damer og herrer, hvis man ellers nogensinde skulle have troet andet.

Hvad jeg til gengæld virkelig hæftede mig ved var ordstyreren ved en rundbordssamtale om eksport til økonomier som USA, England, Rusland, Kina, Indien og Mellemøsten (ja!). Vi var mest på en lytter, det er ikke fordi, vi står med tæerne i Dubai.

Denne ordstyrer opfordrede de tilstedeværende vinbønder - champagnehuse behøver ikke gå til den slags møder, de har en afdeling ansat - til at samarbejde om disse fjerne markeder.

Der faldt så 10-øren ret rungende for mit vedkommende, sådan som monsieur penslede sin gyldne idé ud for folket: Jeg har nemlig tidligere i vores egen lille biks af og til ivret for lignende tiltag, hvilket Alain altid har haft alverdens indvendinger imod af konkurrencehensyn.

DET ER ÅBENBART IKKE SÆRLIG FRANSK AT SAMARBEJDE.

Hvor mit udgangspunkt normalt er - man er vel ikke fra nettet for ingenting - at man ofte vil kunne samarbejde et langt stykke ad vejen, før ens veje naturligt nok må skilles, fordi konkurrencen begynder derfra.

Endnu en forskel på indstilling, og den var jeg endda slet ikke klar over. For det er svært at skille det kulturelle fra den reelle viden. Da jeg ikke er kommercielt uddannet som Alain, lytter jeg normalt ret godt efter ham på den front.

Men nu skal der saftsusme samarbejdes. Måske. I øjeblikket er der ingen projekter, der kalder på sammenstukne hoveder. Men det kan jo komme.

Efterårsferie

 

Vinblade i Montagne de Reims, den 18. oktober 2009.

Vi holder efterårsferie i Danmark. Det betyder blandet andet, at vi har aftalt at afvikle en serie champagnesmagninger.

For få dage siden holdt vi et sådant arrangement under hyggelige former i Bruxelles. Fredag deltog Alain i et lidt mere storladent festligt selskab med lignende hensigter i England, og den næste halvanden uges tid dukker vi op på aftalte lokationer rundt omkring i Danmark. Forholdsvis stor radiotavshed herfra så længe, men snakken fortsætter uden tvivl.

Her i Champagne står bladene på de vinstokke, jeg selv har passeret på det seneste, nu i brunt.

Brunt betyder frost, og så længe frosten er ganske lokal, kan man tydeligt se, hvor langt kong Vinter er nået. Det brune har frosset, det grønne - typisk højere beliggende - har sluppet for en tid. Når alle blade imidlertid har frosset, er det kun et spørgsmål om tid, før bladene falder.

Årets store opgave kan begynde: Den manuele beskæring af de mange mange vinstokke. Hvis der da altså ikke skulle vise sig et par ordrer på nogle flasker champagne, der jo så skal hentes op fra kælderen og have det fine tøj på.

En herlig skål for Dona

 

til alle, der fylder rundt i dag. Især hvis de fejrer med vellagret champagne.

I dag er det 10 år siden, at den danske onlineindholds navlestreng blev skabt: Donas mailingliste selvfølgelig, og den fejrer sig i aften i København med masser af tale og champagne.

Jeg blev selv nummer 39 på listen, fordi jeg var lidt slap i det i begyndelsen. Senere blev listen til en forening, som jeg også omsider er blevet medlem af. Det er nemlig af og til nyttigt.

Blandt andet fordi jeg rådførte mig med en af listens bestyrere blev denne blog til i 2004. Det var dengang den hurtigste måde at smide billeder fra vinhøsten på nettet ohne wieder weiter - næsten - for arbejdsbetingelserne var ikke ligefrem ADSL i Soulières.

Her kommer lige for nostalgiens skyld et link til et af de første indlæg.

Ordrebehandling

 

 

 

 

 

Vi har haft dejlig travlt med at klistre etiketter på det seneste. Der er fest fredag, og flere steder optræder vores flasker som en del af fornøjelserne. Det er dejligt, og særskilt skønt er det at vide hvor og til dels hvem.

Efterårssats

 

Kig mod møllen i Verzenay fra vinmarkerne mellem Verzy og Verzenay, den 18. oktober.

Natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge bragte den første nattefrost. Også denne morgen traf jeg flere lokale i gang med isskraberen. Høj sol og kulde har dermed afløst sidste uges sære oktoberkombination af varme og regn.

Vinmarkerne er godt i gang med at skifte ham. For en uge siden stod de stadig stort set grønne. Kun sporadisk tittede efterårsfarverne frem. På ganske få dage har kulden nu til gengæld malet med den brændte palet, og den sommergrønne virkelig taget retræten. Vinmarkernes overvejende udtryk set på afstand varierer nu fra orange over i nuancer af brunt fremfor grønt.

Der er vist ikke længere den store tvivl. Årets bladfald venter om hjørnet.

Oktober er over os

 

Vinmarkerne ved Verzy står stadig næsten grønne. Nu lover de frost, og så kan det hurtigt være slut for i år.

På en spadseretur gennem vinmarkerne ved Verzy opdagede jeg to ting.

Kun få steder er druerne blevet klippet ned. Heldigvis. For det er et overmåde trist syn. Kvoten har jo været lav for alle, så enten har mange stadig haft deres individuelle blokerede reserve at opbygge - det havde vi selv - eller også har de fundet på noget andet med de resterende klaser.

I år har vi kunnet bruge 9.700 kg/ha, og vores egen vinstokke gav i hvert fald 14.000 kg/ha. Vi brugte selv de fleste ekstra klaser til den individuelle resreve, og hvad der ellers resterede, aftog kooperativet.

Herfra forlød det i øvrigt i går, at et af regionens få distillerier har bedt vinbønder med klaser tilbage på planterne om at plukke dem. Selvom vinhøsten ligger flere uger tilbage, er kvaliteten stadig høj, og meget fin til de lokale alkoholler, der også udgår fra denne region: Fine og Marc de Champagne. Begge er meget velegnet som en del af ingredienserne til en regionalt inspireret julegløgg. Det er en anden snak, som her i huset bliver aktuel om halvanden måneds tid vel.

Hvad jeg ellers fandt ud af i dag? Efteråret er kommet, skal jeg lige love for. Den ene dag viste termometeret 20, i dag nåede det ikke langt over seks grader Celsius, trods den skønne oktobersol. Noget af en forskel skal jeg lige love for, og jeg har fundet både den uldne sweater og de tætstrikkede vinterstrømper frem. Klimaet er kontinentalt især, og i nat lover de ligefrem frost.