28 May, 2015

The last bottle


Some weeks ago this was the last bottle of Rosé d'Assemblage at le Petit winebar downtown Copenhagen.

Yesterday there was only one bottle left in our stock of labelled bottles.

We worked on it since. Now our stock is back up.

Should you want to pass by and taste a deliciously cooled Rosé d'Assemblage. Fits summer for instance. And strawberries.


27 May, 2015

Growing, growing


Last bud removed, last stem that is, the stage of buds is several weeks ago.

Next week we expect to be lifting.

Warm weather in the day is nice. Warm weather at night makes the vines grow.

Everybody's busy then :-)

25 May, 2015

De sidste knopper, de talte kommende klaser


Afknopningen går på hæld. Knopperne er også for længst blevet til sprøde vinranker.

Vi mangler faktisk kun en lille parcel i Loisy-en-Brie nu. Den, der altid har en tendens til at blive sidst i rækken. Eller først, hvis vi gerne vil skyde de andre lidt længere.

De tidligste ranker er nu så lange, at de når 10 centimeter over den øverste wire,som løber i 1,2 meters højde.

Ingen belle montre
Det betyder også, at vi nu kan se det, der gerne skulle blive til dejlig champagne om adskillige, mange måneder. De kommende druer med andre ord.

Mængden er lidt skuffende.

Det modsatte altsaå af det de gamle kalder une belle montre.

inspektionsmødet i sidste uge talte flere om bare 12 klaser per plante i adskillige Pinot Meunier-parceller.

Blomstring forude
Det er ikke nyt, man bryder sig om allerede inden blomstringen, der ofte koster en del af disse potentielle druer.

Alain talte nogle dage senere 19 kommende klaser per Chardonnay-plante i Loisy-en-Brie, og glæder sig også over, at de mange Pinot, vi har plantet i Cordon-parcellen omsider begynder at give druer i en mængde, der kan ses.

Er naturen gavmild det ene år, er der tendens til mere mådehold året efter. Måske er det derfor.

Men det gør da ikke noget, hvis vi får dejligt vejr over flere uger under blomstringen. Den slags kan potentielle drueklaser godt lide, og så er alle jo glade.

Læs mere om afknopning:

Frisag for forårsfrost

Knopperne af i les Crochettes

Afknopning blev til afstilkning

24 May, 2015

Champagne nærmer sig Unesco-drømmen



Champagne er måske kun nogle uger fra endelig at få det blå stempel som Verdensarv.

Fra Danmark finder man historiske steder som Jelling-stenen, Roskilde Domkirke og Kronborg og naturområder som Stevns Klint og Vadehavet på Unescos liste.

I Frankrig er der en hel del flere. Alene i Reims har vi tre.

Men altså endnu ikke det geografiske Champagne med dets historiske vinområder og -landsbyer, en 300-årig, teknologisk udvikling af den lokale, mousserende vin, udvilingen af appellationen, der var blandt Frankrigs første, og den arkitektoniske arv fra 1800-tallet i form af produktions- og repræsentationsfaciliteter som f.eks. på Avenue de Champagne i Épernay, de gallo-romerske kalkstensbrud i Reims og meget mere.

Valoriseringen
Der skal noget til at blive optaget på listen over kulturens og naturens højdepunkter på planeten Jorden.

Blandt andet skal man kunne præsentere sin sag godt. Det vil sige tydeligt forklare, hvorved man bidrager med noget særligt.

Hvad der er indlysende for én selv og landsmænd, er det ikke nødvendigvis for folk fra den anden ende af kloden.

Dæmrer det for Champagnes Unesco-drøm? Ja, den slags billedtekster burde være forbudt, for en sikkerheds skyld, men jeg kan beklageligvis ikke nære mig, og der er intet filter til at stoppe det. Undskyld.

Kriterierne
Champagnes dossier har udgangspunkt i følgende tre af Unescos kriterier:

3) at være et unikt eller exceptionelt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller civilisation, der lever eller er forsvundet.

4) at tilbyde et enestående eksempel på konstruktioner, arkitektur, teknologi eller landskab, der illustrerer en eller flere betydningsfulde perioder i menneskets historie.

6) at være direkte eller konkret tilknyttet begivenheder, levende traditioner, idéer, tro eller kunstneriske og litterære værker med en universel og enestående betydning

Se resten af kriterierne her.

Stor forventning
I begyndelsen af juli skal Unesco-projektets hovedkræfter så præsentere Champagnes ansøgning for anden gang. Det foregår i Bonn.

Der er på forhånd store forventninger.

Ikke mindst siden den 15. maj, hvor den internationale organisation ICOMOS' anbefaling af Champagne blev kendt.

Sådan en anbefaling anses som et vigtigt skridt på vejen.


Avenue de Champagne i Épernay lige efter Tour-starten, juli 2014. I bygningerne langs med avenueen er der produceret milliarder af flasker champagne i flere 100 år, og de nyeste ligger i kilometervis af kældre blandt andet under brolægningen.

Ikke alene i kampen
Nu er Champagne ikke helt alene i verden med sine Unesco-drømme.

Første omgang tabte man til minefolket i Nord.

Denne gang er der 38 andre konkurrenter, heriblandt ærkefjenden Bourgogne og også Rioja i Spanien og Tequila i Mexico.

De 21 Unesco-ambassadører, der afgør sagen, kommer fra Algeriet, Colombia, Filippinerne, Finland, Indien, Jamaica, Kazakhstan, Kroatien, Libanon, Malaysia, Peru, Polen, Portugal, Qatar, Senegal, Serbien, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland og Vietnam.

I Champagne mener man, at et Unesco-stempel vil gøre regionen mere populær for turister. Men det vil uden tvivl også blåstemple de bobler, som det hele handler om.

Tidligere historier om Unesco-processen

21 May, 2015

Vinproduktionens søde overskud


Hvordan kan jeg andet end elske et land, der har fremelsket søde sager i så rig og varieret en mængde som Frankrig?

Disse Cannellés er endda et overskudsprodukt.

Æggehviderne bliver brugt til at klare de dejlige Bordeaux-vine, og så stod bordelaiserne dér med alle æggeblommerne...

De fandt på disse kager, der primært består af æggeblommer og sukker, der er godt karamelliseret på ydersiden. (Opskrift).

En af mine veninder er heldigvis Bordelaise, og det hænder, når vi inviterer, at hun kommer i selskab med sin familie og en herlig boks af disse flotte kager.

De er altid velkomne :-)

20 May, 2015

AOC-kontrol: Detaljens kunst


Så er AOC-reglerne kontrolleret for Soulières' vedkommende.

En komité kom forbi, og den klarede selv de fleste af ærterne.

Fremmødte vinbønder - heriblandt Alain og fætteren - fik lov til at tælle knopper og klaser.

Resten af arbejdet - at vurdere om arbejdet i vinmarkerne følger AOC-reglerne - klarede komitéen selv. Folk fra Vinbøndernes forening og i opdrag fra INAO, den statslige organisation, der tager sig af AOC'erne.

Stikprøver
I hver af landsbyerne - Soulières og nærliggende landbyer Étréchy, Givry-les-Loisy og Loisy-en-Brie - udvalgte man to parceller på over en halv hektar og to under.

Disse fire stykker jord blev tjekket i hoved og hale, herunder altså at tælle op, at vinbonden ikke har ladet for mange grene og knopper sidde under beskæringen.


Man målte spalierets højde - jovel - og fandt et enkelt, der var for højt.

Men, no problem, den pågældende parcel er plantet før 1978, hvor højden altså blev ændret. Informationer, som teknikerne havde adgang til on the spot.

Detaljerytteri eller afgørende forskel
Det er ikke første gang, jeg bliver slået af franskmænds sans for detaljen.

Jeg spørger sig selv - gang på gang og så én gang til - er det nu virkelig nødvendigt at gå så langt ned i materien?

Jeg har ikke svaret, men konstaterer, at der er mange, mange franskmænd i toppen af smagens, designets, kunstens og mange andre verdener. Kan der være en sammenhæng?

Manglende planter
I Soulières fandt komitéen problemer i en parcel.

Jorden var passet, som den skal, men der bliver tilsyneladende ikke genplantet. P.t. mangler der en fjerdedel af planterne.

Hvorfor? Jo, jorden bliver ikke passet af den meget gamle ejer længere. Det er til gengæld stadig dennes og ikke forpagterens ansvar at genplante, og derfor er der åbenbart ikke sket noget i flere år.

Hvis sagen ikke er udbedret til næste år, vil det antal drue, de manglende planter kan give, blive trukket fra ejerens kvote. Vedkommende vil altså kunne høste færre druer til vinhøsten 2016. Umiddelbart virker det som en ret smart måde at fikse problemet på.

Næste kontrol
De gode kontrollanter forklarede, at de prøver at nå igennem omkring 20% af Champagnes vinmarker per år.

Området spreder sig over cirka 35.000 hektar, hvoraf de kun minutiøst gennemgår en lille del.

Næste kontrol kan vi altså vente om fem års tid.


Læs også: Hinandens og komitéens kontrollanter

19 May, 2015

"Kvinder og vin" og dens skål i champagne


I dag udkommer en ny vinbog.

"Kvinder og vin" kommer rundt om det hele:

"Hvordan genkender du din smag og husker den? Hvordan sætter du mad og vin sammen? Hvordan kan du nyde din vin med god samvittighed?" spørger pressemeddelelsen blandt andet.

Jeg ved ikke, om kvinder har brug for anden tekst end mænd? Måske skulle du, kære mand, kigge din kvinde over skulderen og få andre indgange til vinens verden.

Danske vinkvinder
Et af bogens kapitler handler om danske kvinder, der har skabt sig en karriere i vinens verden.

"... og hvis jeg havde vidst, hvad jeg nu ved om dig, på det tidspunkt kapitlet blev skrevet, ville du have været en oplagt kandidat til at komme med i bogen," skrev en af forfatterne, Erik Skovenborg, til mig.

I stedet står der Tange-Gérard på maven af de champagner, der er på køl Ved Stranden til receptionen i dag.

Det, synes vi, er helt super.

Jeg glæder mig til at bladre i bogen, som er skrevet af vinkyper Malene Smidt Hertz og vinjournalist og læge Erik Skovenborg.

18 May, 2015

Hinandens og komitéens kontrollanter i Soulières


Hvis du har besøgt os i vinen, har du helt sikkert hørt os fortælle om Champagne-lovene, mens vi sammen kigger på en vinstok eller to her i Les Crochettes-parcellen.

Hvis du ikke har besøgt os, har du måske hørt om dem alligevel. Lovene.

De er både mange og særdeles detaljerede.

Kontrol og sanktion
Nu er en lov - eller mange - ikke så meget værd, hvis den ikke bliver holdt. Derfor kan det være nødvendigt at kontrollere.

Hvis kontrollen afslører slendrian, bliver muligheden for sanktion væsentlig. Især da i Frankrig, hvor pisk og gulerod lever i bedste velgående. Især pisk.

Champagne-lovene - måske kender du dem bedre under det officielle navn: AOC-reglerne - er derfor selvfølgelig beskyttet af både kontrol og sanktion.

Tirsdag er det vores tur.

Hinandens kontrollanter
Den kontrollerende myndighed - Comité Champagne tidligere kendt som CIVC - har meldt sin ankomst til landsbyerne Soulières og Loisy-en-Brie.

Meningen er, at vedkommende i selskab med de lokale vinbønder spadserer vinparcellerne igennem for at se, at der er styr på sagerne. Vi skal med andre ord vurdere hinandens arbejde.

Nu skal der jo være ret meget udu i arbejdet, for at man spotter det under en spadseretur. Hvis parcellen ellers er passet, skal man kigge grundigt efter for at få øje på de detaljer, der gør forskellen. Antallet af knopper, grene og så'n.

Glemt parcel
Sidste gang nogen kan huske kontrol i Soulières var i 1980'erne. Måske. Det fortaber sig.

Dengang fandt de en parcel, der slet ikke blev passet dét år. Ved et uheld, formoder jeg. Ejere kan bo helt andre steder og ikke ane det mindste om noget, der har med vinproduktion at gøre. Så hvis ingen har jobbet med at passe planterne, sker der ikke noget.

I Soulières er vi for tiden kun fire firmaer, hvis aktivitet er at dyrke druer, men der er langt flere parceller. Som tilhører folk, der bor andre steder.

Det bliver vi altsammen meget klogere på tirsdag.

Hvorfor alt det halløj? I sidste ende for at få så gode druer ud af anstrengelserne som muligt, og de forskellige AOC-regler er dem, der skal sikre det resultat.

For de bedste bobler. Hvem vil ikke gerne det?

17 May, 2015

Teoretisk hviledag

Vi er stadig i gang med knopperne.

Små lyserøde dupper mod en gråbrun barket vinstamme, når vi er heldige.

Små sprøde og lysegrønne skud går også. Den spæde begyndelse på en vinvinranke.

Nu hvor de første knopper har nogle ugers vækst på samvittigheden er de blevet sejere.

Lyder lidt som teenagere, ikke? Og på samme måde kræver de også lige lidt mere end de små. Vi skal vrikke lidt mere med dem, før de slipper den gren, de hænger ved.

Derfor er det godt, vi snart er færdige. Og en søndag i vinen hjælper også i den rigtige retning.

Vi skal alligevel ikke andet end at hvile ud. Teoretisk set altså.


16 May, 2015

Verdens FINEste bobler

"Ruinart Dom Ruinart Rosé 2002, Laurent-Perrier Alexandra Rosé 2004, Louis Roederer Cristal Rosé 2004."

De er nummer et, nummer to og nummer tre på listen over verdens bedste champagner. Jeg citerer the Tastingbook, der citerer FINE Champagne magazine, og der kan du se resten af rækken.

Glimrende, fantastiske og næsten altid ens
Alle disse champagner er sikkert glimrende. Eller fantastiske. Måske ligefrem deres pris værd.

Men jeg forstår ikke, at det altid er stort set samme cuvée'er fra stort set samme store huse, der optræder på den slags lister.

Taget i betragtning hvor varieret menneskers smag er. Som du måske tidligere har læst her, tror jeg mere på, hvad I derude køber, end hvad I siger.


Nu deltager vi ikke selv i den slags med vores champagne, og her bilder jeg mig ikke ind, at det skulle flytte noget i toppen, om vi gjorde.

Men mon ikke der er mange andre mærker af vores kaliber eller lidt større for hvem, det ikke giver mening at deltage. Eller som slet ikke kan være med, for den nævnte smagning er kun åben for champagner, der er tilgængelige overalt. Altså typisk store huse.

Når de samme navner altid - eller næsten - optræder i toppen af den slags lister, bliver det nemt en sandhed, at netop de er bedst eller bedre. Hvor mange er mon med på, at en stor del af alle de andre slet ikke har mulighed for at komme i betragtning.

Men herregud, skål da i himlens navn og under alle omstændigheder.

Ruinart er herlig champagne. Selvom jeg ikke er sikker på at have smagt Dom, og bedre kan lide husets Blanc de Blancs end deres Rosé :-)

Billedet er fra en rundvisning i Ruinarts hus for en del år siden. Flaskerne er ikke Dom men almindelig brut sans année